Safarizelten

Naturcamping

Velkommen til camping i naturen

Her - kun to kilometer fra det vilde Vesterhav - finder du læ til dit telt og din campingvogn/camper. Vores store og gamle læhegn skærmer os fra de hårde vestenvinde, men lader os nyde duften af havet, når det viser tænder.

De høje træer giver også skygge på de solrige dage, hvor du kan have brug for at sætte havestolen ind i skyggen.

Vi dyrker det vilde på alle vores arealer, og derfor klipper vi kun det nødvendigste. Det vil sige, at alle enheder til vogne og telte samt alle stier klippes og plejes. Det betyder også, at alle kanter, læhegn, ubenyttede arealer får lov til at gro vildt. På den måde hjælper vi insekter, fugle og dyr med at finde vej til os, vi sparer på brændstoffet og sikrer at I, vores gæster, ikke skal lytte til en motor i timevis, når I er på ferie.

Tager I et længerevarende ophold, får I selvfølgelig gode rabatter, se mere her.

Leder I efter en fastliggerplads eller vil I være langtidscampister, så læs med her.

Har du ikke selv campingudstyr? Se mere her